Istanbuls skyline domineres af Hagia Sophia-moskéen og dens minareter. Ikke alene er det en af de mest bemærkelsesværdige attraktioner i Tyrkiet, men det er også en videnskabelig og arkitektonisk bedrift fra sin tid. UNESCO har anerkendt dens kulturelle indflydelse ved at optage den storslåede struktur på listen over verdensarvsteder. I sin storhedstid mente man, at monumentet var blevet bygget med 'guddommelig' hjælp. Vartegnets rige historie har ændret sig flere gange i årenes løb. Læs videre for at få mere at vide om Hagia Sophia-moskéen.

Højdepunkter fra Hagia Sophia-moskéen

I 1453 overtog Det Osmanniske Rige Konstantinopel, og Hagia Sophia blev overtaget af sultan Mehmed. For første gang i sin historie lød den islamiske fredagsbøn fra Hagia Sophia, hvilket markerede den som en moské.
Tropperne plyndrede og overtog Hagia Sophia som deres krigsbytte
Derefter kom der planer om at renovere Hagia Sophia, hvor gamle kristne relikvier og design blev taget ned og erstattet med islamiske elementer, som minareterne
Yderligere restaureringer fandt sted under sultan Abdulmejid indtil 1849, hvor der blev tilføjet store medaljoner, nybyzantinske søjler og osmannisk marmor
I 1935 udpegede Republikken Tyrkiet stedet som Hagia Sophia Museum. I 2018 blev museet omdøbt til Hagia Sophia-moskéen.

Et nærmere kig på Hagia Sophia-moskéen

Hagia Sophia-moskeen har været vidne til adskillige historiske begivenheder i de 14 århundreder, den har eksisteret. Den omgivende storhed er uovertruffen. Lad os dykke dybere ned i dette monuments fortid og nutid.

Historie

Siden den blev bygget under byzantinerne, har Hagia Sophia været en æret kirke. I 1453 førte den osmanniske erobring til Konstantinopels fald. Under det osmanniske styre blev kirken for første gang omdannet til en moské. Den første fredagsbøn i moskéen blev afholdt den 1. juni 1453. Flere arkitektoniske elementer blev efterfølgende føjet til Hagia Sophia for at få den til at ligne en moské. Disse elementer omfattede en mimbar, en mihrab, en prædikantplatform og træbalustrader.

I de næste 482 år beholdt Hagia Sophia-moskeen sin religiøse betegnelse. Bygningens sydlige gårdhave huser Murat III's, Mehmet III's og Selim II's mausoleer. Dåbskapellet i Hagia Sophia blev omdannet til mausoleer for Mustafa I og Sultan Ibrahim.

I 1935 meddelte den tyrkiske præsident og grundlægger af republikken Tyrkiet, Mustafa Kemal Atatürk, at den berømte Hagia Sophia-moské vil få status som museum.

Arkitektur

Efter Konstantinopels fald blev den dengang faldefærdige Aya Sofya-kirke omdrejningspunkt for de osmanniske troppers plyndringer. Det førte til yderligere skader på strukturen. Mehmed II beordrede straks renoveringer og gjorde den til den første kejserlige moské i Istanbul.

En lille minaret blev tilføjet til Hagia Sophia-moskeen før 1481 i det sydvestlige hjørne, efterfulgt af endnu en i det nordøstlige hjørne før 1512. Efter 1566 måtte moskeen forstærkes kraftigt ved hjælp af ekstra bærende strukturer.

Sultan Abdulmejid I beordrede en omfattende renovering af Hagia Sophia-moskéen i 1847 og fik den afsluttet på to år. De schweizisk-italienske arkitektbrødre Gaspare og Giuseppe Fossati førte tilsyn med opretning af flere søjler, sikring af hvælvingerne, konsolidering af kuplen og nyudsmykning af moskéens ydre og indre. I 1850 blev der tilføjet en ny maqsurah til Hagia Sophia-moskéens nordlige sideskib.

Hagia Sophia-moskéen i dag

Hagia Sophia-moskeen havde betegnelsen museum indtil 2020 og blev en af de mest populære og ikoniske attraktioner for turister i verden. Den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdoğan, startede en kampagne for at omdanne museet til en moské igen. Den første bøn i den nye Hagia Sophia-moské blev afholdt den 24. juli 2020.