Hagia Sophia-kirken: Forvandling fra kirke til museum til moské

Få bygninger fortæller historien om en by så stærkt som Hagia Sophia i Istanbul. Hagia Sophia står i hjertet af byen som et levende monument over 1.500 års historie og begyndte som en kirke i det østromerske rige og blev senere en moské, et museum og nu en moské igen. Efter at have været vidne til erobringer og kulturelle skift, som afspejles i arkitekturen og storheden, tiltrækker dette UNESCO-listede vartegn fortsat rejsende fra hele verden.

Unikke fakta om Hagia Sophia-kirken

Visitors on a guided tour inside Hagia Sophia, viewing ancient mosaics.
  • Hagia Sophia var oprindeligt kendt som Magna Ecclesia, som betyder stor kirke, på grund af dens store dimensioner.
  • Monumentet er over 14 århundreder gammelt og blev indviet første gang i 360 e.Kr. af biskop Eudoxius af Antiokia.
  • Bygningen blev opført af grøn marmor fra Egypten, gule sten fra Syrien og sorte sten fra Bosporus.
  • Den blev ødelagt to gange under opførelsen: først under optøjerne i 404 e.Kr. og derefter under Nika-opstanden i 532 e.Kr.
  • Monumentets søjler blev genbrugt fra Artemis-templet for at pryde og forbedre interiøret.
  • Det tog cirka 10.000 arbejdere at færdiggøre Hagia Sophias kuppel!
Om Hagia Sophia

Et nærmere kig på Hagia Sophia-kirken

Mosaic of Virgin Mary and Child on Hagia Sophia dome, Istanbul.

Oprindelse

Den oprindelige kirke på stedet blev bygget ved siden af det store palads i Konstantinopel. Hagia Eirene-kirken fungerede som hovedkatedral, mens den store kirke stadig var under opførelse. Størstedelen af den nuværende struktur blev bygget under kejser Justinian I, efter at kirken var blevet ødelagt i 532 e.Kr.

Mosaic depicting religious figures inside the Hagia Sophia Mosque, Istanbul.

Som kirke

Under det latinske styre i det 13. århundrede blev Hagia Sophia en romersk-katolsk katedral. Efter at være blevet beskadiget af jordskælv blev den lukket for reparationer i 1354. De lokale troede, at det var hjemsøgt, og rapporterede, at de havde set Helligånden forlade Hagia Sophia, før Konstantinopel faldt for den osmanniske belejring i 1453!

Interior view of Hagia Sophia with ornate domes and Arabic calligraphy, Istanbul.

Som en moské

Hagia Sophia blev omdannet til en moské umiddelbart efter den osmanniske erobring i 1453 af sultan Mehmed II. Minareter blev tilføjet, islamisk kalligrafi blev indført, og bygningen fungerede som en vigtig moské i næsten fem århundreder.

Hagia Sophia-moskéen
Tour guide explaining mosaics to visitors inside Hagia Sophia, Istanbul.

Som museum

I 1935 omdannede Republikken Tyrkiet Hagia Sophia til et museum under Mustafa Kemal Atatürk. Denne periode gav offentligheden mulighed for at se både de kristne og islamiske elementer og blev et symbol på sekularisme og kulturbevarelse.

Hagia Sophia minbar with intricate carvings and stained glass windows in Istanbul, Turkey.

Nuværende status

Siden 2020 har Hagia Sophia været omdannet til en aktiv moské. På trods af sin religiøse funktion er det stadig et af de mest besøgte og ikoniske vartegn i verden.

Hagia Sophia-kirkens arkitektur

Aerial view of Hagia Sophia and surrounding gardens in Istanbul, Turkey.

Oprindelse

Efter at den tidligere kirke var blevet ødelagt, bestilte kejser Justinian I den nye Hagia Sophia i 532 e.Kr. og gav arkitekterne Isidore af Milet og Anthemius af Tralles til opgave at designe den. Deres vision erstattede de gamle basilikaer med en stor central kuppel, der spænder over ca. 31 meter og hæver sig 55,6 meter over gulvet.

Bag kuplen er Hagia Sophias layout monumentalt. Marmorsøjler, hvoraf mange er genbrugt fra ældre monumenter, understøtter buer og hvælvinger, der supplerer kuplen og skaber en harmonisk blanding af vertikalitet og horisontalt rum.

Interior view of Hagia Sophia's ornate dome and chandeliers, Istanbul.

Renovering og strukturel udvikling

Hagia Sophias størrelse og innovative design gjorde den sårbar over for jordskælv og tidens tand. I løbet af århundrederne blev bygningen udsat for yderligere skader og gennemgik gentagne reparationer. Dens indre fik også lag af kunstnerisk arv: Byzantinske mosaikker afbilder Kristus, Jomfru Maria og helgener, mens osmanniske tilføjelser bragte islamisk kalligrafi, minareter og mihrabs.

Skjult kunst og symbolik i Hagia Sophia-kirken

Hagia Sophia interior with ornate columns and intricate mosaics, Istanbul, Turkey.
Hagia Sophia interior with chandeliers and Arabic calligraphy, Istanbul.
Mosaic of Christ and John the Baptist in Hagia Sophia, Istanbul.
Imperial gate mosaic depicting Christ and emperors, Hagia Sophia, Istanbul.
Mosaic of Virgin Mary and Christ Child with emperors in Hagia Sophia, Istanbul.
Seraphim mosaic with six wings in Hagia Sophia, Istanbul.
Interior view of Hagia Sophia in Istanbul, featuring ornate chandeliers and intricate stained glass windows.
Hagia Sophia interior with ornate dome and Islamic calligraphy, Istanbul, Turkey.
1/9

Mosaikker og marmorsøjler

Mange søjler kommer fra gamle monumenter i den tidligere romerske og byzantinske verden, hvilket bidrager til bygningens rige, kejserlige atmosfære.

Lyseffekter fra kupler og vinduer

Basen af hovedkuplen og de øverste vægge har vinduer, der filtrerer sollyset over guldmosaikker og marmoroverflader, hvilket skaber en spirituel og næsten overjordisk atmosfære.

Deesis-mosaik

Det er placeret i det øverste galleri og viser Kristus flankeret af Jomfru Maria og Johannes Døberen.

Mosaik fra kejserporten

Over kejserens indgang viser denne mosaik en byzantinsk hersker, der bøjer sig for Kristus, hvilket symboliserer guddommelig autoritet og kejserlig magt.

Apsis-mosaik af Jomfru Maria og barnet

Placeret over alteret fremhæver guldbaggrunden hellighed og Marias centrale rolle i den ortodokse tilbedelse.

Serafim-mosaikker

Seksvingede engle er afbildet på de pendentiver, der bærer kuplen, og repræsenterer det himmelske rige og forstærker bygningens hellige vertikale akse.

Ønskesøjle (grædende søjle)

En marmorsøjle, der menes at bringe lykke, når den berøres eller drejes.

Osmanniske tilføjelser

Minareter, en mihrab, en minbar og store islamiske kalligrafipaneler blev tilføjet og blandede islamiske elementer med den eksisterende byzantinske arkitektur.

Store kalligrafiske medaljoner

Cirkulære skiver med arabiske inskriptioner af Allah, Muhammed og tidlige kaliffer, tilføjet under restaureringen i det 19. århundrede, afspejler dens identitet fra den islamiske æra.

Ofte stillede spørgsmål om Hagia Sophia-kirken

Hvad er Hagia Sophia-kirken?

Hagia Sophia-moskeen blev oprindeligt bygget til at fungere som den primære kristne ortodokse kirke i Konstantinopel i 537 e.Kr. Det er et skatkammer af byzantinsk kunst og arkitektur.

Hvad er tidspunkterne for Hagia Sophia-kirken?

Hagia Sophia er åben hver dag hele året. Den er kun lukket for ikke-dyrkere i bønnetiderne.

Hvorfor blev Hagia Sophia-kirken bygget?

Den nuværende Hagia Sophia blev oprindeligt bygget som en kristen katedral i det 6. århundrede under Det Byzantinske Rige efter ordre fra kejser Justinian I. Den stod færdig i 537 e.Kr. Den blev bygget for at fungere som hovedkirke i Istanbul og for at symbolisere Det Byzantinske Riges storhed og magt.

Er ture til Hagia Sophia tilgængelige online?

Ja, du kan købe Hagia Sophia spring-køen-over billetter og guidede ture online. Det er bedst at købe disse billetter online, fordi det er mere praktisk, og du kan forudbestille billetter på forhånd for at undgå at stå i lange køer på dagen for dit besøg.

Skal jeg følge en dresscode for at komme ind i Hagia Sophia-kirken?

Da Hagia Sophia-moskéen er et aktivt sted for tilbedelse, anbefaler vi, at du undgår tøj, der viser dine skuldre eller knæ. Man skal bære tørklæde for at komme ind i moskéen. Du kan finde tørklæder ved indgangen.

Hvordan kommer jeg til Hagia Sophia?

Du kan enten stige på M2-metroen eller T1-sporvognen og komme til Sultanahmet-pladsen, som ligger en kort gåtur fra Hagia Sophia. Marmaray-togene (Atakoy til Pendik) eller Marmaray (Halkali til Gebze) stopper også ved Sultanahmet-pladsen. Bus 28, 32, BN1 og EM1 kører også forbi Sultanahmet-pladsen. Du kan hoppe på en af disse busser for at komme til Hagia Sophia.

Hvad kan jeg se inde i Hagia Sophia?

Inde i Hagia Sophia kan du opleve en fascinerende blanding af kristen og islamisk kunst. Det store interiør domineres af en kæmpe central kuppel, som understøttes af fire store buer og en ring af mindre kupler. Nogle af freskerne og mosaikkerne på væggene stammer fra den byzantinske æra, hvor Hagia Sophia var en kirke. Væggene indeholder også islamiske inskriptioner og ord fra Allah og profeten Mohammad.

Kan jeg bare gå til Hagia Sophia?

Hvis du er omkring Sultanahmet-pladsen eller besøger Den Blå Moské eller Istanbul Grand Bazaar, kan du gå til Hagia Sophia.

Flere læsninger

Interior view of Hagia Sophia with ornate domes and Arabic calligraphy, Istanbul.

Planlæg dit besøg

Hagia Sophia exterior with minarets in Eminonu, Istanbul, Turkey, showcasing Byzantine architecture.

Hagia Sophia Arkitektur

Hagia Sophia interior with ornate arches and columns in Istanbul, Turkey.

Hagia Sophias historie